Giver din online markedsføring resultater

Giver din online markedsføring resultater ?

Giver din online markedsføring resultater Lønfeldt Marketing

Giver din online markedsføring resultater, eller synes du ikke den lever op til forventningerne ?

Så får du her et par årsager til, hvad der kan ligge bag. Og hvordan du kommer videre, så du får succes med din online markedsføring.

Mange mindre og mellemstore virksomheder i Danmark har i dag en online markedsføring: 92% af virksomhederne har en hjemmeside, og 56% anvender de sociale medier i deres marekdsføring.

Når vi kigger på, hvorfor virksomheder ikke har succes med deres online markedsføring. Så er der 3 primære årsager til de manglende resultater:

  • manglende opbakning og fokus fra ledelsen
  • manglende overvejelser omkring hvorfor virksomheden har en online markedsføring
  • manglende faglige kvalifikationer til at få implementeret online marledsføringen

Manglende opbakning og fokus fra ledelsen

Disciplinen online markedsføring er stadigvæk ny set i forhold til mere traditionelle markedsføringstiltag – som printannoncering, TV-reklame, kataloger, tilbudsaviser og POS materialer. Det betyder, at der i mange virksomheder mangler en helt basal viden omkring, hvad online markedsføring egentlig er for noget, og hvordan det bliver brugt.

Og specielt på ledelses-niveauet kan der være en vis træghed overfor nye tiltag, der er markant anerledes end de kendte og anvendte salgs- og marketing-metoder.

Argumenter som – vi har ikke råd til det, vores produkt/service er for kedelig, vores kunder bruger ikke professionelt hjemmesider, nyhedsbreve og sociale medier, ingen af konkurrenterne bruger det, det er bare et modefænomen, vi får alligevel ikke noget ud af det – høres ofte.

Hvad kan du så gøre for at imødegå argumenterne fra ledelsen. Og overbevise dem om at online markedsføring er en god idé, der giver fantastiske resultater hvis det bliver udført korrekt ?

Her er et par gode råd:

Tal ikke om teknik, funktioner, processer og medier. Men fortæl i stedet om hvad det konkret betyder for virksomheden. I forhold til de eksisterende målsætninger der er for eksempelvis kendskab, image, anskaffelse af nye kunder, salg og omsætning.

Brug udtryk og termer der er vigtige for ledelsen. Det skal være med udgangspunkt i de faktorer der har betydning for dem i deres arbejde med at nå deres målsætninger. Det kan være: Vækst i antal kunder, vækst i omsætning, gensalg, hvad koster det at anskaffe en ny kunde, markedsførings% i forhold til salg og EBITA.

Undgå at bruge for mange online marketing fagtermer. Hvis du bruger udtryk, som det kun er fagfolk der forstår. Så er der en stor risiko for, at du taber ledelsen ved præsentationen.

Vis samspillet mellem online markedsføringen og de eksisterende salgsmetoder/ marketingkanaler. En præsentation af hvordan online aktiviteterne støtter og styrker den traditionelle tilgang viser klart og tydeligt ledelsen fordelene.

Lav en case. Hvor du konkret viser hvad man kan gøre, hvilke resultater det giver, og hvad det koster. Og sammenlign så med hvad det koster via de traditionelle kanaler. Ikke kun økonomisk men også ressourcemæssigt, hvor sælgerne i stedet for at brug deres tid på kold kanvas, kan bearbejde de hotte leads, der er kommet ind via online markedsføringen.

Manglende overvejelser omkring hvorfor virksomheden har en online markedsføring

Mange virksomheder har ikke gjort sig det helt klart, hvad det egentlig er de vil med deres online markedsføring.

Den er måske startet op fordi konkurrenterne er online. Eller fordi, der har været behov for et sted, hvor kunderne hurtigt kan tilgå fotos af og informationer omkring virksomhedens produkter.

Der er 4 forskellige faktorer, som enhver virksomhed skal have styr på i forbindelse med online markedsføringen:

  1. Hvad er virksomhedens målsætninger med at være online? Vil I gerne have flere kunder, mere omsætning, have en højere kendskabsgrad, yde en hurtig service til kunderne, skaffe leads til sælgerne eller noget helt andet?
  2. Hvilke kunder og kundeemner er det I gerne vil nå ud til? Hvem er det helt specifikt I gerne vil bearbejde og i dialog med? – eksisterende kunder, nye kunder, specielle segmenter, specielle kundeprofiler?
  3. Hvilke medier skal I bruge for at nå ud til kunder og kundeemner? Hjemmesiden er selvfølgeligt omdrejningspunktet i alt online markedsføring, fordi det er her “salget” sker. Men der skal desuden tages stilling til, om et nyhedsbrev er relevant, og hvilke sociale medier der giver god mening.
  4. Hvad for budskaber skal I bruge for at nå ind til kunderne? Hvilke problemer er det kunderns slås med i dagligdagen, som vi kan hjælpe dem med at løse?

Manglende faglige kvalifikationer indenfor online markedsføring

Disciplinen online markedsføring er forholdsvis ny. Derfor er der et stort behov for uddannelse indenfor området. Og at virksomhederne gennem praktisk anvendelse får oparbejdet en erfaring med, hvordan de skal planlægge og implementere. Og ikke mindst hvad det er der virker og hvad der IKKE virker.

Der eksisterer mange forskellige uddannelser, der har et traditionel offline markedsføring som omdrejningspunkt. Men når det kommer til online markedsføring, så er der ikke samme omfang af uddannelser.

Du finder et stigende udbud af kurser af generel karaktér. Men der mangler kurser som går i dybden med de enkelte områder, og forklare hvordan man helt specifikt udføre en arbejdsopgave. Eksempelvis ved nyhedsbreve – hvordan man sætter det op designmæssigt og teknisk, får lavet nyhedsbreve der giver den største effekt, hvordan man måler resultaterne samt hvordan man får flere abonnenter.

Mange af de kvaliteter virksomhederne skal bruge – for at lave en online markedsføring der giver resultater – afhænger derfor af den praktiske erfaring, som den medarbejder der skal udføre opgaverne har.

Læs flere artikler på bloggen:
Luk menu