Kontakt os - Lønfeldt Marketing
Slider

Få mere ud af din markedsføring

Få mere ud af din markedsføring - Lønfeldt Marketing

Virksomheder bruger mange penge på deres markedsføring. Og det er vigtigt at få anvendt budgettet på den helt rigtige måde, så målsætningerne bliver opfyldt.

Én af de letteste måder at få mere ud af markedsføringsbudgettet, er ved at flytte en del af budgettet fra offline til online markedsføring. Her er der en masse gevinster, som let kan høstes.

93% af alle danske virksomheder med mere end 10 ansatte har i dag en hjemmeside (Danmarks Statistik).

Indholdet på siderne er primært generelle informationer omkring virksomheden, produkter og priser. Og kun ½ delen bruger deres hjemmeside til rekruttering af nye medarbejdere.

Kun 62% af virksomhederne bruger de sociale medier og kun 13% har deres egen blog. Og det er kun 23% der får omsætning gennem websalg.

For mange virksomheder betyder det, at der online er et kæmpe uudnyttet potentiale i markedsføring og salg- I forbindelse med at øge kendskabet, skabe det rigtige image og få genereret leads og salg.

Her er 9 gode grunde til, hvorfor du skal markedsføre din virksomhed mere online:

Kunderne er allerede online

Den måske vigtigste faktor er, at kunderne allerede er online. De søger informationer omkring mange forskellige emner, når de arbejder – det gælder også B2B virksomheder.

Det kan være informationer omkring:

  • forbedringer til deres produktion
  • nye produkter
  • nye leverandører
  • overvågning af hvad de største konkurrenter laver
  • hvad der generelt sker i branchen
  • overholdelse af lovmæssige krav
  • løsninger af de problemer de tumler med i hverdagen
  • viden onkring specifikke produkter

Ved at være online og gøre det ordentligt med en god hjemmeside, en blog der er relevant, et nyhedsbrev abonnenterne gider åbne og sociale profiler der er spændende. Så sikrer virksomheden, at den altid er synlig, uanset hvor i beslutningsprocessen kunderne befinder sig, og hvilke spørgsmål og problemer de mangler svar på.

Ram kunderne mere præcist med markedsføringen

En af de helt store fordele ved online markedsføring er de fantastiske muligheder, der er for at segmentere kunderne helt præcist, efter de kriterier der bliver sat op.

Det gælder især i forbindelse med kampagner, der bruger nyhedsbreve og sociale medier.

For at nyhedsbrevene kan anvendes til segmentering, så kræver det, at abonnenterne allerede fra starten bliver inddelt efter de segmenteringskrav, der senere skal anvendes i markedsføringen.

Ved annoncering på de sociale medier er der uendeligt mange muligheder for inddeling af kunderne, efter både demografi, geografi, interesser. Og så er der mulighed for at lave retargeting, hvor kunderne bliver bearbejdet hele vejen rundt.

Hvis virksomheden har et indgående kendskab til, hvem kunderne er og hvordan de opføre sig. Så kan denne viden omsættes til kampagner, der indeholder de rigtige budskaber, og som er målrettet specifikke segmenter. Og det generer masser af leads, der kan bearbejdes fremadrettet.

Skab en personlig direkte kommunikation med kunderne

Offline marketingaktiviter har et bredt budskab, hvor der er tale om envejskommunikation uden mulighed for interaktion.

Med online aktiviteterne er det muligt, at lave smalle budskaber, der er målrettet til specifikke snævre kundesegmenter.

Årsagen er, at det er modtageren selv der aktivt søger informationen. Eller har vist interesse for virksomheden og dens produkter igennem et ønske om at modtage information.

Det giver et helt andet engagement. Og der er gode muligheder for, at der opstår en dialog mellem virksomheden og modtageren.

Som virksomhed skal man selvfølgeligt være instillet på, at det kræver mere rent kommunikationsmæssigt. Modtageren forventer, at virksomheden reagerer relativt hurtigt på henvendelser, og ellers i øvrigt er sit ansvar bevidst ved reklamationer og klager. Og at virksomheden agerer med et menneskeligt ansigt, der formår at være aktivt med i dialogen, udover de sædvanlige standard formuleringer.

Alt kan måles og du kan med det samme se om det virker

Det er en stor fordel at online markedsføring – modsat offline aktiviterne – bliver målt helt nøjagtigt, og giver svar på, hvordan de enkelte kampagner har præsteret. Det er kun et spørgsmål om at sætte det hele korrekt op rent teknisk.

Der er de mere kontante målinger af:

  • hvor mange nye kunder der er skaffet ?
  • har der være gensalg ?
  • hvor meget tillægssalg har kampagnen skaffet ?
  • hvor stor er den samlede omsætning ?
  • hvad har omkostning per ny kunde været ?

Og hvis kampagnen er sat rigtigt op, så er det også muligt at følge kunderne gennem hele købsprocessen, og indsamle viden omkring hvor de evt hopper fra. Det kan bruges til endnu mere effektive kampagner, og så kan det ofte anvendes til forbedring af salgsprocessen via de traditionelle kanaler, som f.eks. personligt salg.

Det er hurtigt og billigt at teste nye idéer

Hvis virksomheden får nye idéer til koncepter, produkter, online medier og meget mere.

Så er det lynhurtigt at sætte en kampagne sammen og teste idéerne på en lille segment, inden det hele rulles ud på alle kunder eller potentielle kunder.

Det er billigere end traditionel markedsføring

Når man sammenligner omkostningerne ved offline med online marketingaktiviteter. Så er det klart hvorfor en stigenden andel af virksomhederne øger den andel af marketingbudgettet de bruger på online aktiviteter.

Offline kampagner – hvad enten det drejer sig om print, TV, radio eller POS – er omkostningstunge. Og med udvikling af kampagner, produktion og medier løber det hurtigt op i 6-cifrede beløb for en enkelt kampagne. Det bliver til en del i løbet af et helt år.

En online markedsføring med hjemmeside, blog, nyhedsbrev, 2-3 sociale medier koster typisk 25.-50.000 DKK at starte op, og typisk bruger virksomheden 5.-10.000 DKK til vedligeholdelse årligt.

Dertil kommer så omkostninger til de enkelte kampagner: En kampagne med skrivning af et blogindlæg, opsætning af annonce der løber 7 dage på Facebook, opsætning på hjemmesiden og spredning via sociale medier, fora og nyhedsbrev vil typsik ligge omkring 10.000 DKK. Og virksomheden vil nå ud til ca 250.000 hvis målgruppen er +18 DK.

Samlet set betyder det, at man for én offline kampagne kan få mindst 10 kampagner online – Det giver både en større og mere kontinuerlig eksponering. Og mulighed for at sende kunderne flere forskellige budskaber.

Det er hurtigere at få budskaberne ud til kunderne

Indenfor den traditionelle markedsføring er der en relativt stor ufleksibilitet, når det gælder om at få budskaberne ud til kunderne. Enten fordi medierne kun udkommer på bestemte tidspunkter, eller fordi det tager lang tid at producere det materiale, der skal bruges.

Det tager sjældent mere end et par timer, at strikke en god online kampagne sammen – få kreeret budskabet, skrevet teksten, fundet fotoet, og få det spredt rundt på de medier der er relavente.

Du kan opsamle nye idéer til udviklingen

Mange hjemmesider har et søgefelt, hvor de besøgende kan søge efter de emner, de gerne vil have informationer omkring.

Hvis søgefeltet kobles på Google Analytics, så kan det være en ren guldåre af informationer. Omkring hvilke problemer og udfordringer de har, hvilke produkter de leder efter, hvilke produkter der pt er stor søgning på, og om der er ting som bør ændres på hjemmesiden, i nyhedsbrevet eller på de sociale medier.

Og så er kunderne ikke så bange for at stille spørgsmål på hjemmesiden eller de sociale medier. Her kan virksomhederne også få mange værdifulde informationer.

Dine konkurrenter laver allerede markedsføring online

Dine konkurrenter er allerede online.

Måske ikke med de store ambitioner – bare en hjemmeside, et nyhedsbrev og et par sociale profiler på Linkedin og Facebook. Og de laver opslag engang imellem, 1-2 gange om måneden med nye medarbejdere der er ansat eller nye produktkataloger der udkommer.

Hvis du vælger at tage dine online aktiviteter seriøst, og få mere ud af din markedsføring:

  • laver en plan for hvordan du vil markedsføre virksomheden online
  • skaber specifikke budskaber til de forskellige målgrupper
  • får det hele sat op teknisk
  • laver opslag/blogindlæg minimum 3-4 gange om ugen
  • køre kampagner løbende
  • har en dialog med kunderne og brugerne

Så vil du kunne forbedre din markedsposition markant. Og få flere kunder, mere omsætning og større overskud.

Læs flere artikler på bloggen:
Close Menu